PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     KAP VERDE

4 ØERS TUR med udflugter:


(Klik på kort for større format)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


São Miguel, Terceira, Faial & Pico.
10 nætter / 11 dage fra 15.200 kr pr. pers.


En rundtur på 10 nætter / 11 dage med transfers og forskellige udflugter (engelsktalende guides/chauffører).
Vi benytter rutefly med daglige afgange fra Kastrup via Lissabon til Azorerne. Kontakt os for pris på afrejse fra Hamburg.

 

Dag 1 - São Miguel:
Afrejse fra Danmark via Lissabon til Ponta Delgada på São Miguel. Modtagelse af repræsentant fra vores partner Melo Tours. Transfer til Hotel Vila Nova (eller tilsvarende). 

HOTEL VILA NOVA***

Roligt beliggende få min. gang fra centrum. 102 værelser med aircondition, TV og værdibox. Restaurant, bar og swimmingpool. 

Dag 2 - São Miguel:
1/2 dags tur til Sete Cidades. Beliggende ved søerne Lagoa Azul og Lagoa Verde, i bunden af et kæmpe vulkankrater. Undervejs stoppes ved udsigtspunktet Vista do Rei. På vejen hjem besøges en ananasplantage. Tur excl. frokost. Eftermiddag fri. Overnatning på Hotel Vila Nova.

Dag 3 - São Miguel:
1/1 dags tur til Furnas med stop ved landsbyen Vila Franca do Campo. I Furnas bliver der lejlighed til at besøge søen, de kogende kilder samt den botaniske park. I parken findes en swimmingpool med varmt, okkergult kildevand! På hjemvejen besøges en theplantage samt udsigtpunktet Santa Iria. Tur incl. frokost. Overnatning på Hotel Vila Nova.

Dag 4 - São Miguel:
Dagen til fri disposition. Overnatning på Hotel Vila Nova. Kan f.eks. benyttes til hvalsafari. Kan bookes på stedet - i højsæsonen anbefaler vi dog at booke hjemmefra - læs mere her.

 

Dag 5 - São Miguel til Terceira.
Transfer til lufthavnen, fly til Terceira (ca. 40 min.) Transfer til Hotel Angra (eller tilsvarende) i Angra do Heroismo. 

HOTEL ANGRA****

Beliggende i det historiske centrum af Angra do Heroismo. 120 værelser med aircondition, TV, minibar og værdibox. Restaurant, bar og indendørs swimmingpool. 

Dag 6 - Terceira:
1/1 dags jeep-ørundtur med engelsktalende chauffør/guide. Undervejs besøges bl.a. grotten Algar do Carvão (kun i sommersæsonen) og Biscoitos med besøg på et vinmuseum. Hjemtur via byerne Doze Ribeiras og S. Mateus til Angra do Heroismo. Tur incl. frokost. Overnatning på Hotel Angra. 

Dag 7 - Terceira til Faial:
Transfer til lufthavnen, fly til Faial (ca. 40 min.) Transfer til Hotel Faial (eller tilsvarende) i Horta.

HOTEL FAIAL****

Beliggende tæt på centrum ovenfor havnen, indrettet i bygningerne fra den tidligere telegrafstation. 131 værelser med aircondition og tv. Swimmingpool, tennis, bar, restaurant og privat parkering.
  

Dag 8 - Pico:
1/1 dags tur til Pico med engelsktalende chauffør. Tidlig transfer til havnen og båd til Madalena på Pico (ca. 30 min.). Tur langs nordkysten til São Roque med besøg på det gamle hvalkogeri (nu museum). Videre ind over øen til bl.a. søen Capitão (900 m o.h.) og videre til Lajes, hvor vi bl.a. besøger det lille, men interessante hvalmuseum. Retur til Madelena, undervejs besøges vinmarkerne (del af UNESCO's verdenskulturarv). Tur excl. frokost. Båd til Horta. Overnatning på Hotel Faial.
 

Dag 9 - Faial:
1/1 dags jeep-ørundttur med engelsktalende chauffør/guide. Undervejs besøges bl.a. Caldeira (vulkankrater), som er øens højeste punkt. Videre til Capelinhos, hvor det sidste vulkanudbrud foregik på Azorerne i 1957, besøg på vulkancentret (lukket mandage), hvor man kan se udbruddets forløb. Tur incl. frokost. Overnatning på Hotel Faial.

 

Dag 10 - Faial:
Dagen til fri disposition. Overnatning på Hotel Faial. Kan f.eks. benyttes til hvalsafari. Kan bookes på stedet - i højsæsonen anbefaler vi dog at booke hjemmefra - læs mere her.


Dag 11 - Faial:
Transfer til lufthavnen, fly til Danmark - eller en af de andre øer på Azorerne!

 

 

Tur AZ 22: 4-ØERS TUR
Priser nov. 19 - okt. 20, pr. pers. fra:

Ankomst dato på Azorerne:

DOBBELTVÆRELSE

1/11-22/3

15.200

23-28/3

15.900

29/3-10/5

16.560

11/5-25/9

17.300

26/9-31/10

16.560

Pris incl.: fly til Azorerne, afgifter, tur som omtalt, ophold incl. morgenmad.

Bemærk at flybillet er baseret på billigste aftalepris med flyselskabet. Der er kun et begrænset antal pladser til rådighed til denne pris. Bestil derfor din rejse i god tid. Er disse pladser udsolgt, kan vi naturligvis - mod tillæg - reservere andre pladser.

Enkeltværelse, ekstra seng, børnepriser – på forespørgsel.

 

<< Tilbage til "Azorerne".

 

Bemærk at Svante Rejser tillægger 75 kr i administrationsgebyr pr. pers.
Forbehold for kursjusteringer, prisændringer og tillæg fra leverandører af flybilletter og landarrangementer, afgifter mv. pålagt af EU, Den danske Stat eller tredie land. Forbehold for tyrkfejl (vi læser nemlig selv karikatur). 01.20

 

 

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigs- billetter: 12 nætter fra 8.840 kr pr. pers. v. 2 pers. Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel, São Jorge, Pico og Faial. Incl. fly, ophold og indenrigsbillet. 16 nætter fra 10.100 kr pr. pers v. 2 pers. Læs mere HER.

 

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 6.100 kr pr. pers.
Læs mere HER.