PORTUGAL                     MADEIRA                     AZORERNE                     KAP VERDE

Vandreprogram af en uges varighed:

Individuelt program uden guide. Dagsturerne er ikke krævende og undgår de store højder, alt efter lyst og energi kan de forlænges.

 

 

 
Vi benytter TAP Portugal som har daglige afgange via Lissabon (flyskift). Afrejse fra Hamburg på forespørgsel. 
I vintersæsonen flyver Norwegian direkte til Madeira på lørdage - priser på forespørgsel.
 
Ved ankomst til Madeira modtages velkomstkuvert fra vores agent Bendix Tours med udførlig beskrivelse af ruterne. Beskrivelserne bliver jævnligt opdateret, men det kan dog ske at et skilt er forsvundet eller andet kendetegn angivet i beskrivelserne er væk - i så tilfælde må man spørge om vej og ellers bruge sin sunde fornuft!
Forbehold for ændring af ture pga. af naturfænomener ell. lign.
Ved slutningen og/eller starten af turerne skal benyttes bus eller taxi. Udgifter til disse er ikke indeholdt i turens pris. Turens pris er incl. fly t/r, transfer ved ankomst og afrejse, 7 overnatninger med morgenmad. Der kan tilkøbes bagagetransport og/eller ”pic-nic” (daglige madpakker).
Bemærk at turen evt. kan udvides med ekstra nætter i Funchal, stop-over i Portugal mv.
 
 
 
DAG 1:
Ankomst til Madeira. Modtagelse i lufthavnen og transfer til Residencial O Curtado i Santana. Repræsentanten fra Bendix Tours udleverer velkomstkuvert med turbeskrivelser mv.
 

RESIDENCIAL O CURTADO

 
16 værelser med tv, fordelt på hoved- og nybygning. Restaurant og bar. Fælles terrasse og mindre swimmingpool.
 
DAG 2:
Dagens vandring starter ved Rancho Madeirense ved Pico das Pedras og ender ved Res. O Curtado, ca. 7 km.
Alternativt forslag med større udfordinger er Pico das Pedras - Calderão Verde - Pico das Pedras, ca. 14 km. Turen bør dog ikke gåes i regnvejr, da stierne bliver meget glatte. Kan afsluttes ved Pico das Pedras eller uvides med tur tilbage til Res. O Curtado. Overnatning på Residencial O Curtado.
 
DAG 3:
Fra Santana til Residencial Rural Sanroque i São Roque do Faial. Da busforbindelserne er dårlige anbefales at nuppe en taxi. (Har man tilkøbt bagagetransport, kan man følges med bagagen).
Dagens vandring São Roquee - Levada das Furnas  -  Lombo Grande  - São Roque, ca. 6 km. Der er desuden lejlighed til at besøge Pico do Areiro (1.818 m oh.) med taxi. Her er en fantastisk udsigt og mulighed for at vandre en del af turen Pico do Areiro - Pico Ruivo. Overnatning på Residencial Sanroque.
 

RES. RURAL SANROQUE

Smukt beliggende i São Roque. 27 værelser med tv og aircondition. Reception, bar og restaurant på den anden side af gaden.

DAG 4:
Dagens vandring São Roque - Lombo Grande - Levada Castelejo, ca. 9,5 km. Turen slutter ved Cruz, tæt på Porto da Cruz (ca. 2,5 km at gå, ellers bus/taxi resten af vejen). Overnatning på Hotel Costa Linda Porto da Cruz.
 
HOTEL COSTA LINDA

 

Beliggende ved kysten. 12 værelser med tv. Bar og restaurant. 30 m til kyst swimmingpool.

 

DAG 5:
Dagens vandring Levada do Caniçal - Maroços/Caniçal tunnel, ca. 11,5 km. Turen slutter ved bustoppested, hvorfra bussen kører til Machico. Overnatning på Residencial Amparo i Machico.

 

RESIDENCIAL AMPARO

Beliggende i centrum. 12 værelser med tv. God restaurant og bar.

 

DAG 6:
Dagens vandring Ponta de São Lourenço - Casa Sardinha, ca. 6 km.  På vej tilbage til Machico kan anbefales et stop i Caniçal med besøg på hvalmuseet (lukket mandage). Overnatning på Residencial Amparo. 

 

DAG 7:
Dagens vandring Portela - Santo da Serra, ca. 7,5 km. Turen slutter ved turens sidste overnatningssted - A Quinta i Santo da Serra.
 

A QUINTA

 

 

 

 

 

Hyggelig quinta beliggende i rolige omgivelser ca. 10 km fra lufthavnen. 11 værelser med aircondition og tv. Bar og restaurant.  

 
DAG 8:
Transfer til lufthavnen og fly til Danmark.
Rejsen kan evt. også fortsættes med nogle nætter i Funchal - kontakt os for priser.

November 2019 - oktober 2020:

> priser kun på forespørgsel <

Pris incl.: Fly t/r, afgifter, transfer t/r, 7 overnatninger incl. morgenmad, velkomstkuvert med vandrevejledning mv.

Picnic (6 dagelige “madpakker”) og bagagetransport kan tilkøbes.

Rejserne er baseret på flyvning med TAP Portugal som har daglige afgange via Lissabon. Kan også arrangeres med Norwegian som flyver direkte Kastrup-Madeira på lørdage (kun i vintersæsonen).

  
   

Bemærk at Svante Rejser tillægger 75 kr i administrationsgebyr pr. pers.
Forbehold for kursjusteringer, prisændringer og tillæg fra leverandører af flybilletter og landarrangementer, afgifter mv. pålagt af EU, Den danske Stat eller tredie land. Forbehold for tyrkfejl (vi læser nemlig selv karikatur). 11.19

 

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel & Terceira. Incl. fly, ophold og indenrigs- billetter: 12 nætter fra 8.840 kr pr. pers. v. 2 pers. Læs mere HER.

AZORERNE:

Rundrejse på egen hånd - São Miguel, São Jorge, Pico og Faial. Incl. fly, ophold og indenrigsbillet. 16 nætter fra 10.100 kr pr. pers v. 2 pers. Læs mere HER.

 

MADEIRA KOMBI

3 nætter i Funchal + 4 nætter ude på øen, incl. billeje.
Fra 6.100 kr pr. pers.
Læs mere HER.